VELUX

Som markedsleder gør VELUX en dyd ud af at være teknologiske frontløbere. Derfor bruger VELUX i stigende grad VR i deres salgsarbejde. CollectiveFlow har foreløbig leveret syv VR-løsninger til VELUX.

 

I mere end 75 år har VELUX skabt bedre indeklima med ovenlysvinduer, tagvinduer, lysskakter mv., og når man som VELUX er markedsførende, har man en forpligtigelse til at være først med ny teknologi.

Det mener Henrik Norlander Smith, senior manager i Building Industry i VELUX i Danmark og tillige business development director i VELUX i Storbritannien.

Som markedsledere vil vi gerne være teknologiske frontløbere – både i udvikling af vores produkter, men også i vores salgsværktøjer. Dem, der kommer først med nye teknologier, kigger de andre til, og ved at bruge de nyeste teknologier i høj kvalitet, sætter vi barren højt og animerer generelt til højere kvalitet. Hvilket stemmer overens med VELUX’ kvalitetsprodukter“, fortæller Henrik Norlander Smith.

I begge sine jobs har Henrik Norlander Smith ansvar for at supportere både egne salgsselskaber og eksterne partnere, som arkitekter og typehusfirmaer, med dagslysanalyser, designforslag, pressebilleder og materiale i både 3D og VR.

Vi har brugt 3D i vores salgsarbejde i mange år, og VR er næste skridt. En endnu stærkere oplevelse. Endnu tættere på virkeligheden, og det er afgørende både for husbyggeren, udvikleren og for forbrugeren, at oplevelsen bliver så realistisk som muligt. For det giver større tilfredshed og samtidig en øget mulighed for tidligt salg“, siger Henrik Norlander Smith.

 

Skærmbillede 2020-10-01 kl. 08.51.59

Giver ny dimension til salg

Foreløbig har CollectiveFlow leveret syv fotorealistiske VR-udgaver af syv forskellige huse udstyret med VELUX-produkter. Husene i Virtual Reality er udført i samarbejde med VELUX-partnere i Tyskland, England, Belgien, Polen og Danmark – blandt andet typehusfirmaerne SchwörerHaus og KFS Boligbyg.

De fotorealistiske VR-løsninger gør det muligt for kunden at opleve lysindfald og udsigt i huse med forskellige vindueskonfigurationer og på forskellige tidspunkter af dagen.

CollectiveFlow har både leveret meget store VR-løsninger på HTC Vive, hvor man fysisk går rundt inde i et hus på flere etager, og mindre VR-løsninger på Oculus Go og webløsninger, der kan lægges på firmaernes hjemmesider. I alle løsninger kan der ændres på vinduer, lysindfald og tidspunkter.  

Alle løsningerne bidrager vi til vores partneres værdikæde, for det giver en ny dimension til deres salg. VR-løsningerne med det helt tunge maskineri på HTC Vive er helt fantastiske og meget realistiske, og dem bruger vi og vores parterne primært i messeregi. De mindre løsninger er til gengæld langt mere tilgængelige, da det ikke kræver ret meget udstyr“, fortæller Henrik Norlander Smith.

 

En særlig forståelse for mediet

At VELUX netop har valgt CollectiveFlow til at levere VR-løsninger handler både om helhedsforståelse, tilgængelighed, teknisk og grafisk knowhow.

CollectiveFlow har en særlig forståelse for, hvad mediet kan. For os som kunde giver det en tryghed, at vi har en sikkerhed for, at de byder ind med de helt nye ting inden for VR. Så kan vi kan være med i front og hele tiden eksperimentere med de nye muligheder inden for VR.”

Samtidig har CollectiveFlow en helhedsforståelse af mediet og ikke mindst af, hvad Virtuel Reality kan bidrage til i forhold til VELUX. De har en særlig evne til at sætte sig i kundens sted, så vi udvikler og innoverer sammen“, siger Henrik Norlander Smith.

Da VELUX og han selv arbejder i hele verden, er service og tilgængelighed altafgørende.

CollectiveFlow er altid tilgængelige, om jeg så er klar til at tage dialogen om VR søndag aften eller tirsdag nat“, fortæller Henrik Norlander Smith.

 

VR øger salg

Han forventer endnu flere innovative VR-løsninger fremadrettet. For VR er med til at øge salget hos VELUX.

Vi har tidligere lavet undersøgelser, der viser, at vi øger salget af vinduer, når vi arbejder med digitale teknologier. Virtual Reality er så nyt, så vi har ikke dokumenteret effekten endnu, men da VR er næste skridt af digitale teknologier, vil effekten bare blive endnu større“, slutter Henrik Norlander Smith.

 

Vi skaber oplevelser. Se dem her.