Vi har leveret VR-løsninger til Fængslet og Museum Horsens.

MUSEUM HORSENS

Museum Horsens bruger Virtual Reality som et nyt greb til deres historiefortælling. CollectiveFlow har foreløbig leveret to identiske VR-løsninger. Her kan publikum på Fængselsmuseet kan grave sig gennem Lorentzens tunnel – og dermed prøve verdens vildeste flugt på egen krop.

 

Formidling er en af museernes helt store udfordringer. For hvordan indfanges nutidige børn, unge og voksne i de mange vigtige fortællinger, som museerne gemmer på.
På Museum Horsens har en ny formidlingsstrategi fokus på formidling i øjenhøjde. Væk fra det elitære, og som led i den nye strategi har man taget Virtual Reality (VR) i brug til at bringe historien tættere på publikum.

VR er det tætteste, du kan komme på en tidsmaskine, fordi VR kan bringe dig så tæt på virkeligheden og samtidig springe i tid og sted. Når vi museer arbejder med historie og arkæologi, vil vi så gerne give publikum fornemmelsen af historiens vingesus, og her er VR en genvej,” mener Merete Bøge Pedersen, museumschef for Museum Horsens.


Som eksempel giver hun Versailles slottet uden for Paris.
“VR har uanede muligheder for os museer. Forestil dig, at du via VR kan opleve Marie-Antoinette gå gennem spejlsalen på Versailles. Sådan noget kan VR, siger Merete Bøge Pedersen.”

 

 

Levende historiefortælling


På Museum Horsens kan man ikke bryste sig af franske dronninger. Til gengæld rummer Fængselsmuseet historien om verdens vildeste fangeflugt, da den vanekriminelle Carl August Lorentzen flygtede fra fængslet den 23. december 1949.
Det er en af verdens vigtigste fangeflugter, fordi Lorentzen brugte 11 måneder på at grave en 18 meter tunnel fra sin celle ned under fængselsgården og over til fængselsinspektørens kartoffelkælder, og den fortælling har vi nu levendegjort endnu mere via VR,” fortæller Merete Bøge Pedersen.


Via et tæt samarbejde med museet og ud fra billeder, notater og en rekonstrueret film af flugten har CollectiveFlow skabt to identiske VR-løsninger. Her kan publikum udstyret med en lommelygte og en murerske, selv prøve at flygte fra fængslet gennem den 18 meter lange tunnel.
Som museum er det vigtigt, at vi hele tiden kommer med nye tiltag i forhold til formidling. At vi prøver grænser af. Skriver vi på hjemmesiden, at vi laver vedkommende formidling i øjenhøjde, tager børnefamilierne i Legoland i stedet, men VR – dét kan trække børnefamilier til,” siger Merete Bøge Pedersen.

 

VR er inkluderende


De to VR-tunneler blev lanceret i vinterferien, og selvom Merete Bøge Pedersen ikke kan dokumentere, at netop VR var grunden, så var resultatet lange køer for at prøve VR og en stigning i besøgstal.
Det har været en mega succes og er blevet virkelig godt modtaget af publikum, og til de arge modstandere af VR-løsninger i museumsverdenen vil jeg sige; VR kan vitterligt noget, og det er bestemt ikke bare en gimmick eller tom indpakning. Tværtimod er det ægte historiefortælling,” mener hun.


Merete Bøge Pedersen har selv været skeptisk over for brug af VR til museumsformidling. Hun var bange for, at VR var ekskluderende.
Vi oplever det stik modsatte. At VR faktisk er inkluderende. Når én i familien eller gruppen kravler gennem vores VR-tunnel, kan resten stå og følge flugten – som fluer på væggene – via skærme uden for tunnelen, og det giver en unik oplevelse,” siger Merete Bøge Pedersen.

VR Oplevelse til Fængslet
Merete Bøge Pedersen, museumschef, Museum Horsens:
”CollectiveFlow er pivdygtige”.
Merete Bøge Pedersen, museumschef, Museum Horsens: ”CollectiveFlow er pivdygtige”.

CollectiveFlow tænker ideer før os


Hun roser CollectiveFlow for deres dedikation, deres tekniske kunnen og kreativitet.
CollectiveFlow er pivdygtige. De er virkelig med på noderne rent teknisk, de har enormt mange fangarme, og så tænker de ideer, før vi selv gør. De kan se, hvor og hvordan vi kan bringe historien endnu længere, og det er netop, hvad VR skal i museumsregi; give den bedst mulige oplevelse af en rigtig begivenhed.” 


“Samtidig tager CollectiveFlow ejerskab på produktet. De er med fra ide til færdigt produkt. De er meget ærekære, de er med til at bygge baner, installere computere, finde løsninger undervejs. Så de følger produktet helt til dørs – også efter leverance.

Så det har været et forbilledligt samarbejde om noget, vi som museum ikke har prøvet før. Alle aftaler er overholdt, og kommunikationsstrømmen har været helt i top,” fortæller Merete Bøge Pedersen.

360 graders livetransmission


Samarbejdet mellem Museum Horsens og CollectiveFlow fortsætter. Museets arkæologiske afdeling har netop søsat 360 grader livetransmissioner fra deres udgravninger – også leveret af CollectiveFlow. 

Både når det gælder VR-løsninger og 360 grader livetransmissioner er teknikken i baggrunden. Det handler ikke om blæreteknik eller teknik for teknikkens skyld. Det handler om formidling med nye hjælpemidler for at give vores gæster nogle spændende oplevelser,” slutter Merete Bøge Pedersen.


 

Læs om den kundeoplevelse vi har skabt til Velux her.