Har du set The Mandalorian på Disney+? Ellers har du noget til gode! 

Især den nyeste sæson 2 er fremragende, og ud over den gode historie i det kendte univers langt, langt borte, er hele det visuelle udtryk helt enormt flot. Det skyldes ikke mindst brugen af en ny produktionsmetode, kaldet Virtual Production, der har et stort potentiale for at disrupte den traditionelle filmproduktionspipeline.

Siden filmindustriens barndom er der blevet brugt visuelle effekter med stor kreativitet, og specielt er green/blue screen (chroma key) teknologien til at indsætte en alternativ baggrund enormt udbredt. Alle teknologier har ulemper forbundet med fordelene, og chroma key er ingen undtagelse.

Virtual Production ændrer nu hele paradigmet om, hvordan en filmproduktionspipeline ser ud, i det man i Virtual Production kombinerer virtual- og augmented reality med CGI og game-engine teknologier, og derved muliggør at scener og baggrunde opleves som de er tænkt – allerede på filmsettet. Det er WYSIWYG for filmskabere: What you see, is what you get.

Virtual Production dækker over en mængde begreber og teknologier, hvor ideen bag den mest banebrydende er simpel, men forholdsvis kompleks i sin udførelse: I stedet for en chroma key baggrund, udgøres baggrunden på filmsettet nu af store, lysstærke, højopløselige LED skærme, hvor der realtime genereres og vises de baggrunde og effekter man ellers ville tilføje i post production. Det vildeste eksempel pt. er produktions settet til netop The Mandalorian, hvor der er opbygget en cirkulær skærmkonstruktion med en diameter på 23 m og en højde på 6,5 m, kaldet The Volume. Også loftet er beklædt med LED skærme.

Baggrundsbelyste skærme har været kendt og brugt i mange år, f.eks. til biljagter, men i moderne Virtual Production trackes kameraposition, -orientering og -fokus, og disse data fødes ind i realtime genereringen af baggrunden, så parallakse effekter og lignende helt undgås. Det er også muligt vha. VR headsets at previewe kameraføring op mod den virtuelle baggrund. 

Fordelene er mange og åbenlyse: 

Skuespillerne og produktionsfolk skal ikke længere forestille sig hvordan det færdige shot vil se ud, idet de kan se det mens de filmer. Lyssætning er simplere og bedre, idet man ikke længere skal gætte på den bedste lyssætning for at matche hvad der måtte ske i post production, og LED skærmere er så lysstærke, at de i sig selv bidrager til en naturlig og korrekt lyssætning. Ydermere bevæger produktionspipelinen sig fra en meget lineær proces, over mod en langt mere iterativ og kollaborativ proces, hvor alle involverede parter tidligt i processen kan forholde sig til det visuelle udtryk. For blot at nævne nogle få…

Den store hurdle for at komme i gang drejer sig i høj grad om de forholdsvis store investeringer der skal foretages i et Virtual Production setup. Danske filmproduktioner, og de medfølgende budgetter, er uligt meget mindre end store blockbuster produktioner i Hollywood, og det drejer sig derfor om at få skaleret The Volume, og de tilhørende faciliteter og processer, ned til noget der bedre egner sig til danske forhold. Det er heldigvis også muligt, og f.eks. kommer man langt med en mindre, rektangulær LED væg, og et HTC Vive Pro setup der føder positionsdata ind i en real-time game engine. Epic Games Unreal Engine er klart længst fremme med deres Virtual Production integration, men også Unity har stort fokus på teknologien. 

Virtual Production er et område CollectiveFlow allerede er involveret i.

Læs meget mere her og se hvordan Disney brugte Virtual Production til The Mandalorian: